-
Business-overblik: Ombrust biogaskoncern taget i ny overtrædelse
Source: BDK Finans / 24 Apr 2025 01:22:16 America/New_York
Godmorgen og velkommen til torsdagens hurtige Business-overblik. I dag runder vi blandt andet: Trump vil undtage bilproducenter fra noget af straftolden LEGOs pengetank satser på større opkøb Umage makkerpar i angreb på topøkonomer om offentligt ansatte. Det er »stærkt misvisende« Europa vil genopbygge Ukraine med beslaglagt russisk formue Men vi begynder et helt andet sted. God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business! Dagens hovedhistorie Biogaskoncern taget i ny overtrædelse Biogaskoncernen BioCirc er igen blevet afsløret i at have taget imod langt mere biomasse, end den har tilladelse til. Det skriver Finans, som har fået aktindsigt i dokumenter fra Haderslev Kommune, der nu truer med politianmeldelse og har givet BioCirc frem til 1. maj til at redegøre for, hvordan den vil lovliggøre sin biogasproduktion på anlægget i Sode, der gennem flere år har brudt sin miljøgodkendelse. Anlægget modtog i 2023 436.018 ton biomasse, og ifølge kommunen var mængderne i 2024 på samme niveau, selvom anlægget er miljøgodkendt til 200.000 ton biomasse årligt. »Det indskærpes herved, at den udvidelse, der er sket uden forudgående tilladelse, er ulovlig, og forholdet skal bringes til ophør«, skriver kommunen til BioCirc. Det skriver vi om 1. Umage makkerpar i angreb på topøkonomer om offentligt ansatte. Det er »stærkt misvisende« Det kræver mange flere ansatte i pleje- og sundhedssektoren, når vi bliver langt flere danskere over 80 år, lød konklusionen i en ny bog fra Rockwool Fonden. Nu bliver der slået tvivl om, hvor mange flere offentligt ansatte der reelt bliver brug for. Læs historien her. 2. Mærsk fanget i Trumps toldkaos: »Det bliver besværligt og meget dyrere« Mærsk og andre containerrederier kan blive hårdt ramt af et amerikansk gebyr på kinesiske skibe, der ventes at få konsekvenser for verdenshandlen og skubbe priserne på varer yderligere op. Læs historien her. Det bør du også læse Elon Musk indgik en pagt med djævlen – nu er den ved at smadre hans livsværk Elon Musk er på vej ud af indercirklen omkring Trump. Lige nu må man spørge sig selv, hvornår Elon Musk også forvandler sig til Trumps største fjende? Læs historien her. Det skriver andre medier om 1. Trump vil undtage bilproducenter fra noget af straftolden I endnu en U-vending vil USAs præsident, Donald Trump, nu undtage bilproducenter fra nogle af de høje straftoldsatser, som han ellers har indført. Det sker efter intenst lobbyarbejde fra topfolk i bilbranchen gennem de seneste uger, skriver Financial Times. Undtagelsen vil gælde bildele under den straftold, der er lagt på import fra Kina, såvel som straftolden på stål og aluminium. Tilbage står de 25 procent, som Trump har lagt på al import af udenlandske biler samt en told på 25 procent på reservedele, som træder i kraft 3. maj. 2. LEGOs pengetank satser på større opkøb LEGO-familien Kirk Johansens pengetank, Kirk Kapital, har nu ti milliarder kroner i egenkapital – en fordobling på fem år – og går nu efter større investeringer. Pengetanken, der blev skabt i 2007, vil fortsat være medejer på 25-49 procent i 16-18 virksomheder, men gerne skyde flere penge i hver investering, men ifølge administrerende direktør Kim Gulstad bliver det indtil videre til et nej tak til våbenindustrien, skriver Finans. 3. Europa vil genopbygge Ukraine med beslaglagt russisk formue En række europæiske ledere med Frankrig og Tyskland i spidsen drømmer sammen med Europa-Kommissionen om at bruge den russiske formue fra Ruslands centralbank på 1.950 milliarder kroner, som er indefrosset i Vesten, på at genopbygge Ukraine. Problemet er, hvordan pengene kan bruges uden at underminere international lov og ødelægge tilliden til euroen, skriver Børsen. To tredjedele af de indefrosne midler befinder sig i EU. Hidtil har EU brugt renterne af pengene på at hjælpe Ukraine. Det sker på markederne Aktier – indeks og udvikling i procent USA – lukkekurser onsdag: Dow Jones: +1,07 procent S&P 500: +1,67 procent Nasdaq: +2,50 procent Asien – indeks torsdag kl. 7.10: Japan Nikkei: +0,53 procent Hongkong Hang Seng: -1,21 procent Kina CSI Shanghai: -0,10 procent Tak, fordi du læste med, og rigtigt god torsdag! https://www.berlingske.dk/business/business-overblik-ombrust-biogaskoncern-taget-i-ny-overtraedelse